Æblemost

Vores æblemost er produceret på fuldmodne æbler fra egen eller lokal æbleplantage.

Sidinge Gårdbutiks æblemost er en fyldig, rund og smagfuld ufiltreret æblemost, med en flot gylden farve og ren æblesmag. Den lange lagring for at opnå den fyldige smag af æble, koster naturligvis et stort sorteringssvind, men er nu en gang det vi vil ofre for den gode oplevelse det er at få den ægte og fine smag.

Alle processer fra plukning, lagring presning og varmetapning foregår i og på gårdbutikkens anlæg og lokaler, under trygge og gode rammer og med en større og større erfaring og kyndighed med hele produktionen.

Æblevask og presning.

Efter modning på køl, bliver æblerne vasket før presning og herefter løber æblemosten gennem nogle finmaskede klæder til bundfældning i en rustfri tank i et døgn.

Tapning og opbevaring

Tapning foregår ved at den bundfællede æblemost bliver pumpet direkte fra den rustfrie tank gennem en varmeveksler, som udgør pasteuriseringen, hvor æblemosten opvarmes til nøjagtig 82 graden, og videre til den forvarmede tank på fyldemaskine som holder pasteuriseringstemperaturen hele vejen til flaskerne eller i bag-in-boks poserne. På glasflaske er æblemosten nu holdbar i flere år og skal nu blot opbevares mørkt, for at undgå solens nedbrydende stråler og for at bevarer de naturlige vitaminer og næringsstoffer som udgør en del af "6 om dagen".

Æblemosten findes i 0,25 L.- 0,5 L.- 1 L. og 2 L. boks.

Ingrediens: Æblemost.